Udskriv denne side

Et guddommeligt middel mod stress

1. Gud så, at det var nødvendigt at tage tid til afspænding for at klare hverdagens fysiske og psykiske pres. Det var en af årsagerne til, at han velsignede en speciel ugedag og satte den til side. Den var helliget hvile, afkobling og var til åndelig fornyelse. 

I Guds lov, De Ti Bud, finder vi derfor en klar befaling om at helligholde denne dag. Her gengiver vi budet som det findes i Bibelen og ikke i den forkortede form, som de fleste af os lærer fra katekismen: "Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren Himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den", 2. Mos. 20 ,8-11. 

Jesus sagde: "Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld", Mark. 2, 27. Der er altså ikke noget specielt jødisk ved denne dag. Den blev til, mange århundreder før én eneste jøde endnu eksisterede, og Jesus understregede at den blev til for "mennesket". Alle mennesker behøver hviledagen. Ingen har råd til at undvære de velsignelser og den hellighed Gud selv har lagt i den. 

2. I vor tid behøver vi den syvende ugedags værdier mere end nogensinde. 

Selv om vores viden om naturen og mennesket er blevet større end nogensinde, og vi har utallige tekniske hjælpemidler, så har det ikke bragt os mere fred og ro i sindet. Kundskaben, som især præger vor tid, fører os ind i et uhyggeligt jag. Vi får stadig hurtigere biler, hurtigere både, tog og fly. Transportmidlernes eventyrlige udvikling, arbejdstidens forkortelser og feriens længde bevirker, at flere end nogensinde rejser omkring til jordens fjerneste afkroge eller til de store turistcentre. De nye hjælpemidler gør næsten alle opgaver lettere og hurtigere. 

Til trods for alt dette, er et af de mest brugte udtryk, i al fald i den vestlige verden: "Jeg har ikke tid!" Ødelagte nerver, hjerteproblemer og stress, rammer travle mennesker, som ikke tager tid til hvile og afkobling. Vi må huske Jesu ord: "Sabbaten blev til for menneskets skyld!" For vor skyld, vi, som lever i denne hektiske og stressede tid. 

3. Herren giver særlige og specielle løfter til de, der holder sabbaten hellig. 

"Pauser er ikke musik, men de er med til at skabe musik", skrev John Ruskin. Hvis sangeren eller musikeren fusker med pauserne, ødelægges harmonien i musikken. Hvile er lige så nødvendig som arbejde. Ro er ikke mindre værdifuld end aktivitet. Guds ord taler tydeligt om de velsignelser, der følger med helligholdelsen af den dag, han har velsignet og helliget: "Varer du din fod på sabbaten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbaten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet", Es. 58, 13-14. 

4. Stadig flere finder velsignelsen i den ugentlige hellige hviledag. 

I praktisk talt hvert eneste land på jorden findes der kristne, som helligholder ugens syvende dag, lørdag, - og deres antal vokser til stadighed. Syvende Dags Adventisterne, som de kalder sig, er et af de protestantiske kirkesamfund, der vokser hurtigst i verden. Gennemsnitlig 1500 nye medlemmer slutter sig til dem hver eneste dag. Vi som er blandt dem, får stadigt spørgsmålet: "Hvorfor vælger I at være anderledes end de fleste andre kristne, når det gælder hviledagen?" 

Et kort svar kan lyde således: "Vi følger Jesu eksempel. Han sagde: 'Jeg er vejen, sandheden og livet'," Joh. 14, 6. Han er ikke én af vejene, han er selve vejen. Han er ikke én sandhed, hen er selve sandheden. De, som tilhørte hans menighed vidste, at de var på en sikker vej, når de fulgte hans spor. Derfor skriver en af hans nærmeste, apostlen Peter: "Thi dertil blev i kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at i skal gå i hans fodspor", 2. Pet. 2, 21. 

Lad os i næste afsnit se, hvilket eksempel Jesus satte for sine diciple angående hviledagen. 

5. Jesus helligholdt lørdag, ugens syvende dag, den dag som Bibelen kalder sabbat. 

Jesus "kom til Nazaret, hvor han var vokset op. Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse", Luk. 4, 16.Ifølge disse ord havde Jesus en "sædvane" på sabbatsdagen, lørdagen, den dag jøderne fejrede som helligdag. Det var altså ikke tilfældigt, at Jesus besøgte synagogen denne dag, eller bare fordi denne forsamling tillod ham at tale til dem. Det var en "sædvane" for ham at deltage i gudstjenesten denne dag. Selv Guds Søn kunne ikke undvære den styrke, som rigtig brug af ugens hellige og velsignede dag kunne give ham. 

6. Jesus havde undervist sine diciple i, at de skulle fortsætte helligholdelsen af lørdagen, også efter hans død. 

Det eksempel Jesus havde vist, og det han lærte sine diciple, fremgår tydeligt at beretningen om hans død og begravelse. Vi ved, at Jesus døde på en fredag. De allerflest kristne er enige om det og kalder denne dag langfredag. Om denne dag siger Bibelen: "Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til. Og de kvinder, som var kommet med ham fra Galilæa, fulgte efter og så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt deri. Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende salver og olier; men sabbaten over holdt di sig stille efter lovens bud", Luk. 23, 54-56. 

Det første, vi lægger mærke til her er, at denne langfredag var "beredelsesdag og sabbaten stundede til". Fredag er altså dagen før den hviledag, Jesus holdt. Hans diciple havde ikke lært noget andet, og de fandt det trygt at følge i Jesu fodspor. Samme indstilling, som vi i dag også skal have. 

7. Jesus ville, at ugens syvende dag, lørdag, skulle respekteres, også efter hans opstandelse. 

I Matt. Kap. 24 forbereder Jesus diciplene på ødelæggelsen af Jerusalem og Templet. På et vist tidspunkt må de flygte fra byen. Og så siger han: "Og bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat", Matt. 24, 20. 

Jerusalems fald fandt sted i år 70 e.v.t., altså næsten 40 år senere. 

Jesus vidste, at de, som flygter fra en krigshærget by på en sabbat, ikke kan helligholde den ifølge Guds plan. Så kostbar var altså én eneste af Guds hellige sabbater, at de i næsten 40 år skulle bede om, at den ikke måtte spoleres af flugtens besværligheder. 

Der står ikke her ét ord om, at en ny hviledag var blevet indført, selv ca. 40 år efter Jesu opstandelse. 

8. Gud selv indførte en tidsinddeling på syv dage.

De fleste tidsenheder, tidsinddelinger, har menneskene valgt ud fra himmellegemernes bevægelser i universet. Døgnet har vi fra jordens omdrejning om sin akse, måneden fra den tid månen bruger på sin rejse rundt om jorden, og året fra den tid, jorden bruger på en tur rundt om solen. Med ugen stiller det sig imidlertid helt anderledes. Ikke noget i naturen eller universet giver grund til en inddeling i tid på syv dage. Men så snart vi åbner Bibelen, finder vi beretningen om, hvordan ugen blev til: "Således fuldendtes Himmelen og jorden med al deres hær. På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det værk, han havde udført; og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført", 1. Mos. 2, 1-3. 

Således blev blev helligholdelsen af lørdagen, ugens syvende dag indført, og derfor står der i det fjerde bud: "Kom hviledagn i hu, så du holder den hellig". 

Om ugedagenes ubrudte rækkefølge gennem svundne årtusinder skriver den norske professor Elis Strømgren: "Årene længder veksler. Århundrernes længde ligeså. En hel række af kalenderens højtidsdage falde, de forskellige år, på højst forskellige tidspunkter. Enddog de astronomiske fænomener, som stadig med matematisk nøjagtighed vender tilbage, såsom forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv, falder på vekslende tidspunkter. Men en ting står fast, og er aldrig blevet forandret, det er ugedagenes rækkefølge", Litt moderne Astronomi, side 45. 

9. Troens og lydighedens erfaring. 

Visse ting kan vi ikke altid forstå, men vi kan opleve dem gennem tro og lydighed. Skønheden og kraften, som ligger skjult i sabbatens helligholdelse, kan erfares af dem, som tror og følger Guds vejledning. Jesus sagde det således: "Hvis nogen vil gøre hans [Guds] vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud", Joh. 7, 17.

Forfatter: Alf Lohne


Previous page: Den bibelske dåb
Næste side: Opmuntrende svar om de døde