Udskriv denne side

Bibelen modsiger læren om evig pine

1. En retfærdig frelsesplan indbefatter et domsopgør, hvor alle bliver dømt efter deres gerninger.

Der kommer en dag hvor de døde bliver vækket til live igen, og hvert menneske bliver dømt efter sine gerninger: "Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: Livets Bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger, Åb. 20, 12. 

Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt, 2. Kor. 5, 10. 

2. Spekulationen om de fortabtes skæbne har ført til skræmmende påstande. 

Den lange og stærke debat i 1950-årene er tonet noget ned i vor tid, men af og til bringer indflydelsesrige, kristelige organer stærke indlæg om synet på de fortabtes skæbne. 

Det er en ret udbredt misforståelse at de fortabte skal pines i al evighed uden ophør. 

3. Jesus sagde, at fortabelsen er en fuldstændig tilintetgørelse. 

"Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i helvede", Matt. 10, 28. Helvede bliver altså ikke et sted hvor ulykkelige mennesker lider en "ubegrænset straf og pine"! Der ødelægges både sjæl og legeme! 

4. Hvis fortabte skal leve for altid i et pinested, må de eje udødelighed, men den har kun Gud. Han giver kun evigt liv, som en nådegave til dem, der bliver frelst. 

Om "kongernes Konge og Herrernes Herre" siger Bibelen: "Han, den eneste, der har udødelighed, som bor i et lys ingen kan komme nær", 1. Tim. 6, 16. 

Vi læser også: "Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet", 1. Joh. 5, 11-12. 

Ingen ugudelig kan leve i en ild, som aldrig slukkes. De har IKKE evigt liv. 

5. Nogle får uendelig liv, andre få uendelig død. 

En bibeltekst taler om modsætningen mellem de retfærdiges belønning og de ugudeliges straf. Den gengives lidt forskelligt i diverse oversættelser. Her bruger vi den som findes i de fleste: "Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv", Matt. 25, 48. 

Frelse giver "evigt liv". Fortabelse bringer "evig straf". Hvori består straffen? Vi får et tydeligt svar i disse ord: "Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død", Åb. 21, 8. 

Modsætningen er klar: Frelsen giver evigt liv, - Fortabelsen giver evig død. 

6. Bibelen viser at en "evig ild" ikke brænder for altid, men kun indtil udslettelsen er fuldstændig. 

Jesus udtaler om dommen, som engang rammer de fortabte: "Gå bort fra mig, I forbande! Til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle", Matt. 25, 41. Udtrykket "evig ild" bliver enkelt at forstå, nå vi lader Bibelen forklare sig selv (en ganske udmærket princip når tros og lærepunkter skal forstås). Engang blev byerne Sodoma og Gomorra ødelagt af ild fra Himmelen. Det Nye Testamente bruger deres skæbne som et billede på de fortabtes straf: "Ligeledes er Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som de var hengivne til utugt og søgte omgang mod naturen, sat til et advarende eksempel, idet de lider straf i evig ild", Jud. 1, 7. 

Selv om disse byer blev straffet med "en evig ild", så brænder den ikke længere i dag. Dødehavets bølger ruller nu frem og tilbage over de ødelagte byers aske. Den "evige ild" varede altså kun indtil byerne var fuldstændig ødelagt. 

Ordet "evig" i Det Nye Testamente er oversat fra det oprindelige græske ord "aion". Bergs græsk-danske ordbog forklarer ordets betydning sådan: "Aion - tidsrum, levetid, lang tid". Men vi behøver ikke at slå op i en ordbog for at finde ud af dette. Sodomas og Gomorras skæbne illustrerer betydningen for os. Flere andre eksempler i Bibelen viser det samme. 

Hvordan kan vi så vide, at når Bibelen taler om "evigt liv", så varer det uden ophør eller ende? Svaret fra Guds Ord er enkelt. Om tilværelsen for de frelste på den nye jord læser vi: "Han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet", Åb. 21, 4. Når livet bliver nyt, er der ingen død mere! Og hverken sorg, skrig eller pine skal være mere. Ingen flere lidelser i hele Guds univers.

7. Kun ét sted i Bibelen læser vi, at mennesket ikke skal dø, men denne løgn om udødelig kom fra "løgnens far", Satan. 

"Da sagde slangen til kvinden: »I skal ingenlunde dø«", 1. Mos. 3, 4. Dette var altså den første løgn udtalt på jorden. Eva troede på det, Satan påstod om udødelighed. I dag er påstanden ændret til en "udødelig sjæl", men vi læste jo Jesu ord: I helvede ødelægges både sjæl og legeme. 

Hvor er denne idé kommet fra, siden Bibelen er tavs om en sådan udødelighed? Den kendte indremissionsleder Chr. Bartholdy skrev: "Troen på sjælens udødelighed er et stykke gammelt græsk hedenskab, som desværre er blevet temmelig populært gennem H. C. Andersens eventyr", Svar til radiolyttere, p. 53. Præsten John Stott, en af de største ledere i Lausanne-bevægelsen, det konservative modstykke til Kirkernes Verdensråd, er enig med Bartholdy. Han tror at fortabelsen består i fuld udslettelse, og hævder at læren om sjælens udødelighed kommer fra græsk hedenskab og ikke fra Bibelen. Dette refererede det norske Vort Land 3. nov. 1989. 

8. Forsoningen i Kristus og troen på hans forløsning giver liv i en ny verden, hvor død ikke skal være mere. 

Om de frelste siger Jesus: "Dem har den anden død ingen magt over", Åb. 20, 6. Grundlaget for dette er ikke, at de har levet et fuldkomment liv på jorden; det hviler på forsoningen i Jesus Kristus. For årtusinder profeterede Esajas om dette storslåede mirakel. Han skrev om Messias: "Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår", Es. 53, 5. 

Dette mysterium fatter vi vel ikke helt og fuldt, men vi kan tro! Og det er tilstrækkeligt! Uanset hvad der sker med os eller med verden omkring os, så er fremtiden lige så lys som Guds løfter!

Forfatter: Alf Lohne